mandag den 20. april 2015

Vitalbaits og fisk.

Så kom den første sending af baits hjem fra Spanien..
Har en god ven (Nicky) der for en del år siden flyttede til Spanien, Nicky er inkarneret karpefisker og inden han tog afsted roede han med at lave Boilies, det er han fortsat og han har fået stablet et brand på benene der sparker røv.. VitalBaits..
Kvalitet det er hvad det er og det afspejler sig da også i den succes de har i Spanien..

Baiten er landet og pakket ud og den første fisk har allerede været på måtten, Asbjørn fik en fin skælkarpe, en gammel kending "quasimodo" 11,6 kg, sæsonen er i gang😜

lørdag den 11. april 2015

Laksefeber..

Vandet er alt for koldt.. Til karper, hvad gør man så.? tager med på Østersøen og fisker Laks.
Turen blev planlagt og så var det bare at komme afsted..
Det var en af de dage, sådan en dag hvor man kan mærke magien allerede fra man åbner øjenene..
Mærkelig stemning i kroppen hele vejen ned til båden, Heino var klar på trods af han var syg og det var ikke laksefeber kun den dødelige Mandeinfluenza ..
Østersøen rummer laks og masser af dem, da vi stævnede ud var det næsten på helt glat vand og med en lækker varme fra en allerede bagene sol, det bliver en god dag tænkte jeg ihvertfald vejrmæssigt..
Da vi havde sat alle overflade stænger og gik i gang med riggerne slap den første klemme på en overflade stang, solidt udløb på 500 fod..
Jeg fik æren af den første fisk, flere fine udløb og en god fight men det kom sikkert i nettet, min første Laks var en realitet 8,8 kg .. Ja sq.. Jeg er solgt..

Dagen forløb helt efter planen, Heino fik næste fisk ,en benhård fighter på 13,1 kg den bestemte tempoet i lang tid men måtte til sidst overgive sig..

Da vi sent på dagen efter et par undermålere og flere gode tilbud bla et dobbelthug hvor begge fisk krydsede hinanden og fik revet sig løs besluttede vi at pakke sammen.
Så røg der sq en klemme mere, og endnu en fight kunne begynde et langt udløb til at starte med og så en meget tung fight, fisken gik dybt helt ind til båden og lignet umiddelbart en fisk i 7-8 Kgs klassen, men da vi så halen og siden af den var vi klar over det var en stor fisk, uden yderligere dramatik gled den i nettet og mit glædesskrig kunne høres på Bornholm , 12,3 kg hvilken dag..

Det blev en af de dage hvor alt spillede vejr, fiskeri og pølserne der blev lavet på Trangiaen .. Mon ikke der kan klemmes en tur ind igen..

mandag den 17. marts 2014

Stør vers. 1,0

Jomfruturen efter stør gik til poppelsøen i Ballerup.
Havde fået lidt gode råd om tackler, agn osv inden vi tog derned.
Vi var 3 mand høj der forventningsfulde ankom ved solopgang, de første rig blev agnet op med sildestrimler og nu var vi igang.
Der skulle gå en lille time inden den første stør viste interesse for min sild, et par små nøk efterfulgt af en meget bøjet stang og så begyndte fighten.
En meget tung og stærk fisk og efter en god fight på en små 10 min var den klar til nettet.
Puha den var alligevel stor og minus slyngen røg vægten op på 10,3 kg, ingen dårlig debut fisk, den var mere end godkendt..
Fiskeriet døde lidt herefter så vi valgte at rykke plads, det gav pote og nu fik jeg baghjul af Reno og David, jeg gik kold og fangede ikke mere, David fik 2 fine fisk og Reno fik også 2 fisk..
Turen skulle primært bruges til at spore sig ind på hvordan vi i fremtiden skulle gribe tingene an og turen må siges at være mere end godkendt..


 

Stør vers. 2,0

Så stod vi der igen , denne gang måtte David blive hjemme.
Vi valgte pladsen der gav masser af fisk sidste gang, det kom vi ikke til at fortryde.. 
Fiskeriet kørte fra start af og efter 4 timer var status 5 fisk over 7 kg. Med de 2 største på 10,3 og 10,8 kg..
Og ja det var samme fisk jeg fangede sidst på 10,3 kg.. Sygt..
Alle fisk fanget på sild..

fredag den 21. juni 2013

Det er ikke i orden.

SU bådene er et super tilbud for medlemmer..
For at kunne bruge bådene skal de kunne sejle, lad os nu alle sammen værne om dette tilbud der er tilgængeligt igennem klubberne.
Forleden dag skulle jeg kigge til båden i Birkerød havn i Furesøen, skulle lige se om åregaflen kunne laves og det kan den, jeg blev mødt at en båd med MANGE liter vand i..?
Bundhullet var stoppet med en engangs karklud, båden er selvlænsene men kun hvis der er hul igennem..
Jeg appelerer til at man sætter sig ind i systemet og køber en original bundprop i Hvidovre sport, på den måde kan vi alle bruge bådene i fremtiden..
Knæk og Bræk derude..

fredag den 14. juni 2013

Så fik vi startet bloggen op igen..

2 projekter er i luften:

Båd projekt:
Er ved at transformere en Tehri 386 til en fiskemaskine, der kommer opdateringer her på bloggen..

Furesøprojekt:
Har ikke fisket på søen i mange år og det skal der laves om på nu, vi må se om de gamle pladser stadig kan give et par fisk..

Jeg smider lige et billede ind af en fin regnbue fra Simons, 5,7 kg. den huggede på en gennemløber fisket med en ul stang, sindsyg vild fight..:-)

Regnbueørred 5,7 kg.